Forbudstavler er cirkelformede og har en rød rand og et sort symbol, der angiver forbuddets art.(I visse undtagelser glæder dette ikke. )
Forbudstavler opsættes normalt umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra forbuddet gælder. Tavler, der opsættes i
nogen afstand fra stedet, forsynes med en undertavle med en given afstand.
Hvor andet ikke er bestemt nedenfor, gælder et forbud frem til næste vejkryds, hvis det ikke forinden er ophævet med en ophørstavle,
eller andet er angivet med en undertavle.
Forbudstavlers betydning kan præciseres, indskrænkes eller udvides med en undertavle.
C 11,1 - Højresving forbudt
Højresving forbudt.
C 11,2 - Venstresving forbudt
Forbud mod venstresving forbyder også vending.
C 12 - Vending forbudt
Vending forbudt.
C 19 - Indkørsel forbudt
Tavlen forbyder indkørsel med ethvert køretøj. Det kan angives med en undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert på kørebanen.
C 21 - Kørsel i begge retninger forbudt
Der kan angives med en undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert.
C 22,1 - Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt
Der kan angives med en undertavle, at kørsel med en lille knallert også er forbudt.
C 22,2 - Motorcykel og stor knallert forbudt
Det kan angives på undertavle, at kørsel med en lille knallert også er forbudt.
C 23,1 - Lastbil forbudt
Forbuddet kan med en vægtangivelse på en undertavle der begrænses til kun at gælde for
køretøjer, herunder lastbilvogntog, hvis den samlede tilladte totalvægt er større end
den angivne.
C 23,2 - Bus forbudt
Forbuddet kan med en vægtangivelse på en undertavle begrænses til kun at gælde for
køretøjer, herunder busvogntog, hvis samlede tilladte totalvægt er større end
den angivne.
C 23,3 - Kørsel med farligt gods forbudt
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, der medbringer farligt gods som er defineret
i bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods. Der kan på en undertavle præciseres, hvilken tidsperiode forbuddet gælder.
C 24,1 - Traktor og motorredskab forbudt
Forbuddet kan med en vægtangivelse på en undertavle begrænses til kun at gælde for
traktorer og motorredskaber, herunder vogntog med disse køretøjer, hvis samlede
tilladte totalvægt er større end den angivne.
C 24,2 - Hestevogn og lignende forbudt
Hestevogn og lignende forbudt.
C 25,1 - Cykel og lille knallert forbudt
Det kan angives med en undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og lille
knallert.
C 25,2 - Lille knallert forbudt
Det kan angives med en undertavle, at det også er forbudt at trække en lille knallert.
C 26,1 - Ridning og føring af hest forbudt
Ridning og føring af hest forbudt.
C 26,2 - Fodgængere forbudt
Fodgængere forbudt.
C 31 - Totalvægt
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske totalvægt er større end den
angivne. Ved vogntog gælder vægtbegrænsningen hvert enkelt køretøj i vogntoget.
C 32 - Totalvægt af vogntog
Tavlen forbyder kørsel med alle typer af vogntog, hvis samlede faktiske totalvægt er større end den angivne.
C 35 - Akseltryk
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske akseltryk er større end det
angivne.
C 36 - Bogietryk
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske tryk på en akselgruppe (bogietryk)
eller på en enkelt aksel er større end den angivne.
C 41 - Vognbredde
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis bredde inklusive læs er større end
den angivne.
C 42 - Vognhøjde
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis højde inklusive læs er større end den angivne.
C 43 - Vognlængde
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, herunder vogntog, hvis længde inklusive
læs er større end den angivne.
C 51 - Overhaling forbudt
Forbuddet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.
C 52 - Overhaling med lastbil forbudt
Tavlen forbyder overhaling med lastbil og lastbilvogntog. Forbuddet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.
Det kan angives på en undertavle, at det også er forbudt at overhale med andre køretøjsarter.
Vedrørende tavlerne C 51-52: Forbuddet gælder ikke overhaling af køretøjer, der svinger bort fra vejen. Forbuddet gælder indtil det ophæves ved en ophørstavle eller ved afstandsangivelse på en undertavle.
C 53 - Ophør af overhaling forbudt
Ophør af overhaling forbudt.
C 54 - Ophør af overhaling med lastbil forbudt
Ophør af overhaling med lastbil forbudt.
C 55 - Lokal hastighedsbegrænsning
Tavlen fastsætter en lokal hastighedsbegrænsning for en vejstrækning. Hastighedsbegrænsningen gælder, indtil den ophæves ved en ophørstavle, ved afstandsangivelse på en undertavle
eller ved angivelse af en anden hastighedsbegrænsning.
Hastighedsbegrænsningen kan ved en vægtangivelse på en undertavle begrænses til
kun at gælde for køretøjer, herunder vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt
overstiger den angivne.
C 56 - Ophør af lokal hastighedsbegrænsning
Tavlen kan være forsynet med en undertavle med bysymbolet fra tavlen E 55 for at
understrege, at tavlen er opsat inden for tættere bebygget område.
C 59 - Ophør af forbud
Tavlen ophæver alle forbudstavler på den forudgående vejstrækning bortset fra
standsnings- og parkeringsforbud.
C 61 - Standsning forbudt
Tavlen forbyder standsning på kørebanen, som ikke sker af hensyn til den øvrige
færdsel. Forbuddets nærmere indhold kan angives på en undertavle. Det kan
f.eks. angives, at forbuddet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse
klokkeslæt, og at der uden for disse kan være parkeringsforbud eller tidsbegrænset
parkering.
C 62 - Parkering forbudt
Tavlen forbyder parkering på kørebanen. Forbuddets nærmere indhold kan angives
på en undertavle. Det kan f.eks. angives, at forbuddet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være tidsbegrænset parkering. Standsnings- og parkeringsrestriktioner kan også angives med symboler på rektangulære tavler med hvid bund.
UC 33 - Begrænset parkeringstilladelse.
Angiver begrænset parkeringstilladelse.
UC 61 - Standsningsforbud
Angiver standsningsforbud.
UC 62 - Parkeringsforbud.
Angiver parkeringsforbud.
UC 60,1 - Restriktion
Angiver, at restriktionen gælder både før og efter tavlen.
UC 60,2 - Restriktion
Angiver, at restriktionen begynder ved tavlen.
UC 60,3 - Restriktion
Angiver, at restriktionen ophører ved tavlen.
NB!
Vedrørendetavlerne UC 60,1-3: Restriktionsstrækningens længde kan angives ved pilespidserne.
UC 60,5 - Standsning på rabat forbudt
Tavlen kan også anvendes som en hovedtavle.
UC 60,6 - Parkering på rabat forbudt
Tavlen kan også anvendes som en hovedtavle.
C 92 - Passage uden stop forbudt
Årsagen til, at trafikanterne skal stoppe, angives under tværstregen med en tekst
eller et symbol. Ved toldsteder erstattes ordet »Stop« med ordet »Told«, og under tværstregen angives ordet »Told« på det tilgrænsende lands sprog.
NB: Overnævnte er kun et uddrag af nogle af de dele der er i færdselslæren, og er derfor ikke fyldestgørende. Vi henviser derfor til ”Køreskolens Teoribog” for yderligere information. Der tages naturligvis forbehold for eventuelle fejl eller mangler på siden. Vi du læse mere om, eller se flere færdselstavler – Klik her