+45 91 91 69 69
kontakt@teoritimen.dk

Kørekort som 17 årig

Sådan får du kørekort som 17 årig

Du kan faktisk begynde at tage kørekortet til almindelig bil, allerede når du er fyldt 16 år og 9 måneder, og du kan tidligst få dit kørekort når du er fyldt 17 år.

Som 17-årig er der særlige regler du skal opfylde for at få kørekortet.

Dine forældre skal for det første give deres samtykke til at du kan få kørekort til kategori B. Du skal derfor få en underskrevet samtykkeerklæring fra dine forældre, som du skal aflevere til Borgerservice. 

Når du bliver godkendt vil du skulle igennem det samme forløb som alle andre der tager kørekort, med teoriundervisning, kravlegård, glatbane og selvfølgelig kørsel på vej.

Der er indført et minimums antal lektioner, og man skal i alt have 56 x 45 minutters undervisning, og så skal de fleste endda have nogle ekstra køretimer for at blive helt klar til køreprøven. Derudover kommer der så et færdselsrelateret førstehjælpskursus, og en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal helst skaffes så tidligt i forløbet, og gerne før man begynder på undervisningen. Hvis der er anmærkninger på lægeattesten, skal den sendes til en særlig instans, og dette kan ofte tage flere uger om at blive godkendt.

Teoriundervisningen foregår i et klasselokale på køreskolen, med en underviser som er godkendt kørelærer.  Det skal selvfølgelig også være en kørelærer som står for den praktiske del med køreundervisningen.

For de 17-årige er der særlige regler som skal følges når de har fået kørekortet. De må kun køre med en ”voksen” på passagersædet. Passageren skal have haft kørekort til kategori B (bil), og må ikke have haft en betinget eller ubetinget frakendelse i løbet af de sidste 10 år. Passageren skal også være vågen og ædru, således at personen kan rådgive den 17 årige utrænede bilist, og hvis nødvendigt overtage rattet.

Teoriundervisningen

Teoriundervisningen er sammensat efter et direktiv som er udarbejdet af færdselsstyrelsen og trafikministeriet. Der skal undervises i flere forskellige emner, som i sidste ende skal sikre at de nye bilister bliver hensynsfulde og påpasselige ude i trafikken. Selv om målet for de fleste, er at bestå deres teoriprøve, kan man ikke bare fokusere på de spørgsmål som der skal besvares til selve teoriprøven, men der skal også læres en masse om de andre trafikanter, og om hvilken mekanik der får bilen til at fungere.

Hvert emne er delt op i forskellige dele, som i bund og grund handler om hvad der kan gå galt ved eksempelvis et venstresving, og hvad man skal være opmærksom på, for at det ikke går galt. Kørelæreren fortæller om de ting som man skal være opmærksom på, og selv om meget af det virker som en selvfølge for nogle, er der mange som bliver overrasket hvor meget man egentligt skal holde øje med når man kører bil.

I teoriundervisningen lærer eleverne det som de skal ud og bruge i ”den virkelige verden”. Det vil sige at når de har haft en lektion i færdselstavler om eksempelvis rundkørsler, så skal de i den næste køretime, ud og køre i rundkørsler.  

Teoriprøver

Der skal selvfølgelig også øves teoriprøver i klasselokalet. Det er et lovkrav at eleverne minimum skal have øvet tre teoriprøver der minder om de teoriprøver som findes ved politiet. Der må selvfølgelig gerne øves på endnu flere, og eleverne køber ofte adgang til online teoriprøver på nettet, som her på teoritimen.dk. 

Grunden til at eleverne skal og bør have flere teoriprøver i løbet af deres teoriundervisning, er at hvis de svarer forkert på et spørgsmål, så kan kørelæreren forklare hvorfor svaret skulle have været anderledes.

Teoriprøverne er stadig opbygget af 25 billeder, med 2 til 4 spørgsmål til hver. Man må maksimalt have 5 fejl i alt, for at kunne bestå. Har man flere forkerte svar til et enkelt billede, tæller dette dog kun som en enkelt fejl.

Vil du bestå teoriprøven første gang ? Så få adgang til Danmarks nok bedste teoriprøvesystem lige her på teoritimen.dk. Du kan altid prøve vores gratis teoriprøve – Klik her

3 DAGE

29,- DKK

Adgang til alle
teoriprøverne i 3 dage.
Prisen er inkl. moms

14 DAGE

99,- DKK

Adgang til alle
teoriprøverne i 14 dage.
Prisen er inkl. moms

30 DAGE

149,- DKK

Adgang til alle
teoriprøverne i 30 dage.
Prisen er inkl. moms

90 DAGE

299,- DKK

Adgang til alle
teoriprøverne i 90 dage.
Prisen er inkl. moms